Aftensmad

Bagte kartofler med fyld

Forleden til noget familie-kom-sammen blev der serveret bagte kartofler. Dem har jeg egentlig altid været glad for. For mange mange år siden fik jeg dem serveret med creme fraiche og bacon som fyld. Det husker jeg stadig som værende en drøn-god oplevelse. Jeg tænkte derfor jeg på samme måde måtte kunne få tømt lidt ud i mine køleskabsrester og få lavet en god fyldt bagt kartoffel. Det lykkedes faktisk også ganske glimrende hvis jeg selv skal sige det 🙂

Egentlig kan man jo blande alle mulige former for gode sager i den bagte kartoffel. Creme fraiche tænker jeg næsten er et must, men derudover kan det jo både være champignon, bacon, lækre friske krydderurter, hakket spinat, pulled chicken, cheddar, pesto, frisk mozarella. Mulighederne er jo næste uendelige.

Jeg lavede en blanding af bl.a. forårsløg, pesto, bacon og purløg. Lidt revet cheddar havde nok i virkeligheden lige sat prikken over i´et. Det skal i hvert fald prøves næste gang.

Bagte kartofler med fyld

Recipe by Line
Servings

4

servings
Prep time

15

minutes
Cooking time

1

hour 

15

minutes

Ingredienser:

  • 4 bagekartofler

  • 2 spsk Creme fraiche

  • 1 stilk Forårsløg

  • 200 g. bacon

  • Salt og peber

  • 1 spsk Pesto

  • 2 spsk friskost

  • 1 lille rødløg

  • 2 fed hvidløg

Sådan gør du:

  • Skyld kartoflerne grundigt. Prik et par huller i hver med en gaffel. Sæt dem i en forvarmet ovn ved 200 grader (alm ovn) i ca. 60 minutter. Er kartofler meget store skal de måske have 10-15 minutter mere.
  • Skær forårsløg i små stykker og steg sammen med bacon. Køl af og bland derefter med creme fraiche, friskost, pesto og lidt salt og peber.
  • Tag kartoflerne ud af ovnen og udhul dem. Bland kartoflerne (ikke skrællen) med cremefraicheblandingen og fyld skrællen igen. Jeg brugte en sprøjtepose, men det kan sagtens gøres med en ske. Sæt kartoflerne i ovnen i 5 minutter til sidst.
  • Server til fx laks, Kylling eller en god bøf.

Notes

  • Drys evt. kartoflerne med lidt revet mozarella eller cheddarost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: sizeof(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedline.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252