Bagværk,  Dessert

Citronmuffins

Søde sager er vidst noget vi alle kan lide. Jeg kan i hvert fald slet ikke forestille mig et liv uden plads til lidt kage i ny og næ. Jeg synes dog godt det kan blive anelse for sødt, og er derfor ret vild med de lidt mere syrlige søde sager – hvis man kan sige det sådan.. Citron og lime er derfor noget jeg rigtig ofte bruger når jeg bager. De her citronmuffins har en perfekt balance mellem det sure og det søde. Prøv selv efter.

Jeg lavede dem en dag min søn spurgte om ikke vi skulle bage sammen – det er han ret glad for, og det er jeg i virkeligheden også, så vi kastede os over disse citronmuffins og bagefter lavede vi rabarbermuffins med rabarber fra haven. Dem kan du finde opskriften på her.

En ting der er vigtig at huske når man har børn med i køkkenet er at det hele altså bliver lidt mere kaotisk – det er en del af der, og det er en fabelagtig mulighed til at øve sig selv i at sige “pyt” 😉 Selvom der er langt mere oprydning og opvask når drengene er med i køkkenet så er det virkelig også hyggestunde jeg værdsætter. Og drengene synes det er fantastisk at være med til at lave kagerne og særligt at være med til at spise dem bagefter.

Citronmuffins

Recipe by Line
Servings

14

servings
Prep time

20

minutes
Cooking time

13

minutes

Ingredienser:

  • 4 dl mel

  • 4 dl sukker

  • 2 tsk bagepulver

  • 2 tsk vaniljesukker

  • 4 æg

  • 120 g. smør

  • 1 dl kogende vand

  • 6 spsk citronsaft

  • Flormelis, citronsaft og citronskal til pynt

Sådan gør du:

  • Bland de tørre ingredienser godt sammen.
  • Hæld smør og vand i en gryde og rør rundt til smørret er smeltet.
  • Hæld det i melblandingen og rør godt rundt.
  • Tilføj æg og citronsaft og rør godt rundt.
  • Bag muffins i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 12-14 minutter. Der er stor forskel på ovne så hold godt øje med dem. Jeg fik ca. 14 halv-store muffins ud af denne portion.
  • Bland glasur af flormelis og citronsaft og pynt med lidt revet citronskal.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: sizeof(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedline.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252