Bagværk,  snack//dip

Daddelsnurrer

Den anden dag lavede jeg en portion af denne daddelsmør. Jeg havde en rest tilovers, så jeg så mit snit til at lave en portion daddelsnurrer. Der er ingen sukker i, men har masser af sødme fra dadlerne. De er rigtig gode til madpakken eller den lille sult på farten.

Daddelsnurrer

Recipe by Line
Servings

17

servings
Prep time

2

hours 
Cooking time

15

minutes

Ingredienser:

  • 25 g. gær

  • 3 dl lunken vand

  • 6 dl mel

  • 3 dl havregryn

  • 75 g. smeltet smør

  • Daddelsmør (125 g. bløde dadler uden sten blendet med 3/4 dl vand og 1 tsk. citronsaft)

  • Lidt ekstra mel til at rulle dejen ud.

  • 1 æg til pensling

Sådan gør du:

  • Rør gæren udi det lunkne vand.
  • Tilføj mel og halvdelen af havregrynet og bland/ælt grundigt i mindst 10-15 minutter. Hvis du bruger en køkkenmaskine kan det være en fordel at putte halvdelen af havregrynet i, ælte i 10-15 minutter og derefter putte resten af havregrynet i og ælte et par minutter mere.
  • Smelt smør og bland det med resten af dejen. Sørg for at røre godt rundt. Jeg plejer at lade røremaskinen ælte i mindst 10 minutter. Dejen skal helst være ret klistret.
  • Lad dejen hæve i 60 minutter.
  • Drys lidt ekstra mel ud på bordet og ælt dejen så den stadig er god og fugtig uden at være klistret. Den skal kunne rulles ud på bordet uden at det klistrer helt fast.
  • Rul dejen ud i et rektangel på ca 50×30 cm.
  • Smør daddelsmør på den ene lange halvdel (så daddelsmøret dækker ca. 50X15 cm).
  • Fold den anden halvdel over så daddelsmørret er mellem de to lag.
  • Skær strimler på ca. 3 cm (så der kan laves ca. 17 snurrer)
  • Tag 1 strimmel op og twist den et par gange og drej så strimlen rundt om den ene ende så der dannes en snurre (se billedet).
  • Lad snurrerne hæve yderlige 15 minutter inden de pensles de med æg og bages i almindelig ovn ved 210 grader i 12-15 minutter.

Notes

  • Du kan sagtens tilføje et par revne gulerødder eller lidt revet squash til dejen eller bytte det smeltede smør ud med 1 dl æblegrød for en endnu sundere udgave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: sizeof(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedline.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252