Aftensmad,  suppe

Græskarsuppe

Græskarsuppe er virkelig en af mine favoritsupper. Jeg elsker den orange farve, og hvis der så lige tilføjes lidt stærkt-smagende grøntsager som knoldselleri eller persillerødder, så bliver den virkelig en smagfuld og flot suppe du kan lave lynhurtigt og utrolig nemt.

Jeg bruger oftest knoldselleri, fordi jeg synes den ret stærke smag komplimenterer den søde græskarsmag rigtig godt.

Du kan jo putte næsten hvad som helst lækkert ovenpå. Her plejer vi at bruge ristede græskarkerner (stegt i lidt olie og salt), helt små æbletern, hjemmelavede brødcroutoner eller måske lidt bacon. Det afhænger mest af alt af hvad der lige er tilbage i køleskabet 🙂

Græskarsuppe

Recipe by Line
Servings

4

servings
Prep time

15

minutes
Cooking time

25

minutes

Ingredienser:

  • 3 fed hvidløg

  • 1 løg

  • Lidt olie til stegning

  • 700 g. hokkaidogræskar skåret i tern (du kan sagtens lade skrællen være på, bare skyl græskaret først)

  • 350 g. knoldselleri, skrællet og skåret i tern

  • 6 dl vand (lidt mere hvis du synes suppen bliver for tyk)

  • Evt. 250 ml madlavningsfløde (kan undlades, men giver en god cremethed)

  • salt og peber og lidt citronsaft

Sådan gør du:

  • Knus hvidløg og skær løg i små tern. Svits i en gryde i lidt olie.
  • Efter et par minutter puttes græskar og knoldselleri i og svitses lidt sammen med løg.
  • Hæld vand i gryden og lad det koge op til græskar og knoldselleri er mørt. Det tager ca. 20-25 minutter.
  • Brug en stavblender til at blende suppen.
  • Tilføj madlavningsfløde og smag til med salt og peber. Server med lækkert brød og dine favorittoppings.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: sizeof(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedline.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252