Bagværk,  Morgenmad

Gurkemejeboller

Hvis du har lyst til en lidt mere smagsfuld bolle er de her gurkemejeboller et godt bud. De er jo egentlig ligesom helt almindelig boller, men så er der liiiige en rigtig god krydret eftersmag. Mine børn synes faktisk også det er lidt sjovt når bollerne har en anden farve end de plejer, og kan være et rigtig hyggeligt og sjovt alternativ til børnefødselsdage, hvor der fx kan laves lyserøde rødbedeboller, grønne spinatboller og disse gule gurkemejeboller.

Når jeg bager boller sørger jeg altid for at varme ovnen virkelig godt op på omkring 225 grader. Det er vigtigt at ovnen er helt varm når bollerne sættes ind. Så snart de sættes ind skruer jeg ned på 180 grader. Varmen giver bollerne en slags varmechok (har jeg læst et eller andet sted) som giver dem en god sprød skorpe og en luftig bolle.

Gurkemejeboller

Recipe by Line
Servings

20

servings
Prep time

20

minutes
Cooking time

15

minutes

Ingredienser:

  • 50 g. gær

  • 6 dl lunken vand

  • 9-10 dl hvedemel

  • 4 dl rugmel

  • 2 spsk gurkemeje

  • 2 spsk sukker

  • 1 tsk salt

Sådan gør du:

  • Opløs gæren i det lunkne vand
  • Tilfør 5 dl hvedemel og 4 dl rugmel og sæt røremaskinen på middel hastighed. Lad det stå og røre godt rundt i 10 minutter ca.
  • Put gurkemeje, salt og sukker i dejen og hæl resten af melen i. Lad det røre rundt i yderlige 10 minutter ca. Dejen skal være fugtig og blød.
  • Lad dejen hæve i 45-60 minutter.
  • Brug 2 skeer til at forme bollerne på en bageplade.
  • Lad bollerne hæve yderlige 15 minutter.
  • Sæt ovnen på 225 grader og sørg for den er helt varm inden bollerne sættes ind. Når bollerne sættes ind skrues der ned på 180 grader. Lad bollerne bage i ca. 15 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedline.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252