Bagværk,  Morgenmad,  Rester

Lækre grøntsagsboller

Jeg er fan af brød. Sådan virkelig. Jeg har SÅ svært ved at holde mig fra nybagtbrød. I min første graviditet tog jeg 35 kilo. Noget af det var selvfølgelig baby, men jeg vil vove og påstå at mindst de 20 kilo kom fra brød med smør. Jeg levede seriøst af brød og smør i den graviditet.

Brød kan jo bages i uendelige mange versioner. Jeg kan bedst lide når de er lidt svampet. Det fungerer ret godt at putte gulerødder og squash i som giver bollerne en ret lækker svampethed. Og så er det jo tilmed sundt med lidt ekstra grønt 🙂

Du kan sagtens putte andre grøntsager i som broccoli, blomkål, rødbede, spinat eller hvad du eller har liggende. Gulerødder og squash er ret smagsneutrale så de giver ikke den helt vilde smag til bollerne. Rødbede derimod tilfører både smag og farve til bollerne. Jeg har før lavet en kålorm af pink og grønne boller til min søns fødselsdag i dagplejen. Halvdelen af dejen tilføjes blot lidt revet rødbede og den anden halvdel lidt finthakket spinat og så har du ellers en ret festlig fødseldagskålorm.

Her er dog en opskrift på luftige boller med gulerod og squash.

Lækre grøntsagsboller

Recipe by Line
Prep time

15

minutes
Cooking time

15

minutes

Ingredienser:

  • 5 dl lunken vand

  • 50 g. gær

  • 10 dl hvedemel

  • 5 dl rugmel/fuldkornshvedemel

  • 2 tsk salt

  • 450 g. revet gulerod og squash

  • Evt. 1 æg til pensling (kan undlades).

Sådan gør du:

  • Rør gæren ud i det lunkne vand.
  • Bland hvedemel, rugmel, salt og grøntsagerne i og ælt godt sammen. Dejen skal være godt klæg.
  • Lad dejen hæve i 1 time
  • Brug 2 skeer til at forme bollerne på bagepladen.
  • Bollerne kan evt. pensles med 1 æg
  • Bages i ovnen ved 180 grader i 12-15 min. Der er stor forskel på ovne, så hold godt øje med boller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedline.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252