Bagværk

Pestobrød med frisk mozzarella

Herhjemme bliver brødet spist til en god portion Blomkåls- eller squashsuppe. Det giver altså altid supper lidt ekstra, hvis der serveres et lækkert smagfuldt brød til.

Sidst vi lavede det, hjalp min søn Johannes med at smøre pesto på, og lægge mozarellastykkerne på. Han vil SÅ gerne hjælpe med at lave mad, og selvom han kun er 3 og man lige skal være lidt ekstra opmærksom når han er med i køkkenet, så findes der masser af opgaver en på hans alder sagtens kan overkomme 🙂

Pestobrød med frisk mozarella

Recipe by Line
Prep time

30

minutes
Cooking time

25

minutes

Ingredienser:

  • 5 dl sødmælk

  • 50 g. gær

  • 1 spsk sukker

  • 3 æg (heraf 1 til pensling)

  • 1 tsk salt

  • 12 dl mel

  • Pesto

  • 2 pakker frisk mozarella (a 125 g.)

Sådan gør du:

  • Lun sødmælken i en gryde. Tilføj gær når mælken er lunken (ca. 37 grader). Sluk for blusset og rør gæren ud i mælken.
  • Bland de tørre ingredienser sammen og tilføj lidt efter lidt i mælken.
  • Sørg for at ælte dejen godt.
  • Lad dejen hæve i 1 time.
  • Du kan vælge at forme dejen som Pull-apart-boller i et ildfast fad, eller flette den til et stort brød. Opskriften her er nok til begge variationer.
  • Når dejen er formet, smøres pesto på. Mozarellaen skæres i små stykker, som anrettes rundt omkring på dejen. Laver du Pull-apart-boller, er det super lækkert at lægge lidt frisk mozarella og en klat pesto inde i bollerne.
  • Pensl brød/boller med æg og bag i ovnen i 20-25 minutter v. 190 grader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedline.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252