
Squashfrikadeller
november 9, 2019
Herhjemme øver vi os stadig lidt i kødfrieretter. Egentlig har vi ikke som sådan noget behov for at der er kød til måltiderne hver gang, men jeg skal gerne være ærlig og sige at det mest handler om vane. Der har bare altid været kød på bordet, så det handler ind i mellem lige om at tænke lidt kreativt, når det skal findes på kødfrie retter.
De her squashdeller er en af favoritterne. Der er masser af smag og kødet mangler derfor overhovedet ikke. Slet ikke hvis du lige laver en lækker omgang pestospaghetti til.
Squashfrikadeller
Recipe by LineServings
6
servingsPrep time
10
minutesCooking time
15
minutesIngredienser:
2 squash (ca 700 g)
2 æg
1 løg
1 dl rasp
1 dl havregryn
1 tsk salt
2 spsk revet parmasan
Evt. en sjat mælk hvis det er for tørt.
Olie til stegning
Sådan gør du:
- Riv squash og pres al væden ud. Skær løget fint. Bland så alle ingredienserne godt sammen.
- Form som frikadeller og steg på panden i lidt olie.
- Server med kogt spaghetti blandet med pesto.
Notes
- Squashfrikadellerne er også rigtig lækre hvis du blandet lidt revet cheddar i.
Recipe Card plugin by WPZOOM
Du vil muligvis også synes om

One pot pasta med squash og spidskål
september 9, 2019
Pastasalat med pesto
maj 15, 2019